kunstenatreddelivHvert sekund tæller, når en person bliver ramt af hjertestop. Og det sker for ca. 3.500 danskere uden for hospital hvert eneste år. Desværre overlever kun ca. 8% af disse. Tallet kunne være helt op på 75% med flere hjertestartere og flere som kan førstehjælp.

 

Hvad er en hjertestarter?
En hjertestarter er et apparat, der kan redde liv. Den kan “genstarte” hjertet efter hjertestop ved at afgive elektriske stød. Den er nem at bruge og alle kan være med. Den starter automatisk når du åbner den, og fortæller med indbygget stemme hvad du skal gøre undervejs. 

 

hjertestarter gistrupDer er allerede opstillet hjertestartere mange steder i Danmark. Typisk på steder hvor der færdes mange mennesker, for eksempel butikscentre, torve, idrætshaller, skoler, bus- og togstationer og større arbejdspladser. Det handler om at have en hjertestarter tæt på, når uheldet er ude. Jo flere hjertestartere vi har, og jo flere der kan førstehjælp, jo flere menneskeliv kan reddes.

 

Hvem sætter hjertestartere op?
Man kan selv tage initiativ til at sætte en hjertestarter op. Og få hjælp fra organisationer der kan assistere med det. For eksempel Trygfonden og Dansk Folkehjælp. I Software-Pro har vi valgt at medsponsere en hjertestarter i vores lokalområde gennem organisationen Kunsten at redde liv – læs mere på http://www.kunstenatreddeliv.dk/.

 

Hvad kan du gøre?
Du kan kontakte en af organisationerne ovenfor for at få mere at vide. De kan også hjælpe med at organisere et førstehjælpskursus. Det samme kan Dansk Røde Kors.

 

Det er også en god idé at have en app på din mobil, der hjælper dig til at yde førstehjælp. Vælg for eksempel appen ”Trygfonden Hjertestart” der også kan vise hvor den nærmeste hjertestarter er. Appen fås til Android, Iphone og Windows Phone.

 

 

 

En anden hjertesag...

... er kampen mod kræft. Vi har i år sponseret en deltager i "Stafet for livet" i Frederikssund . Stafet for livet er en international event der i Danmark arranges af Kræftens Bekæmpelse. Stafet for livet startede i USA i 1985 og indsamler nu årligt over 400 millioner dollars til kampen mod kræft. Eventen afholdes nu i 20 lande verden over - og der er ca. 4 millioner deltagere.

 

Stafet for livet gælder om i hold at gå længst muligt indenfor 18-24 timer - og bede sponsorer om at bidrage med et beløb per gået kilometer. Du kan læse mere her: https://www.stafetforlivet.dk/

 

stafet for livet