Use Case teknikken er et ”dialog-værktøj”, der anvendes i udviklingsteams, for at erkende, dele og dokumentere viden om et givent eller kommende forretningssystem, med henblik på at udvikle software der understøtter forretningssystemet.

Use Case teknik er således både en måde at arbejde sammen på (proces) og en metode for at dokumentere (værktøj). En proces der understøtter vidensdeling i udviklingsteams og et værktøj til at dokumentere den delte viden i et passende omfang og i et brugbart format.

 

Passer Use Case teknikken til den agile verden?

Use Case teknikken opstod i en IT-æra, hvor vandfaldsmodellen var den mest udbredte. I den agile tidsalder holder grundideen for Use Cases fortsat, dog brugt på en lidt anden måde end tidligere. Måden Use Cases præsenteres på, anvendes og administreres er anderledes, mere fleksibel og effektiv. Pointen er dog fortsat at have fokus på behovene hos brugerne og interessenterne for forretningssystemet, i stedet for fokus på IT-systemets muligheder.

 

Use Case og User Story – forskellen?

User Stories kan i grove træk betragtes som delmængder af Use Case. Det er mest hensigtsmæssigt at bruge dele af Use Case teknikken for at få identificeret de relevante 'bruger historier'. Man kan således i praksis ikke sige sig fri for at anvende dele af Use Case teknikken når man vælger at anvende User Story.

 

Use Case teknik – god basis for test?

Use Case teknikken er super god til at afdække og udforske krav og brugsmønstre for et kommende system. Dette sker gennem vidensdeling og identifikation af Use Cases (’user stories’, ’Use Case scenarier’ eller ’historier’).

Det er dog også ganske godt til:

  • at identificere grænseflader til andre systemer
  • at fastsætte scope (hvad er med / ikke-med)
  • at få en god basis for test, hvor test cases kan afledes og prioriteres stort set direkte fra Use Case scenarier
  • at opdele i fornuftige leverance-dele (så der opsplittes efter logiske brugs-dele og ikke efter kodeelementer)
  • at have en fælles referenceramme at kommunikere ud fra hele vejen igennem udviklingsprocessen

 

Hvad, hvordan og hvorfor…

Use Case teknikken hjælper med at afdække hvad et kommende system skal kunne; hvilken værdi skal brugere og interessenter opnå fra systemet.

Spørgsmålet om hvordan, dvs navigering, skærmbilleder og knapper er nødvendigt at få klarlagt inden systemet kan udvikles færdigt, men det er ikke det primære i første omgang. Derfor holdes dette ude af Use Case teknikken, men på en måde så det er nemt at koble det på efterfølgende.

Iblandt kan det være hensigtsmæssigt også at spørge hvorfor når man arbejder med Use Case. Identifikation af relevante scenarier skal være baseret på at en given Use Case handling skal sikre en bruger (eller anden interessent) en bestemt værdi – evt sikre at en interessent ikke mister værdi. At fremfinde de handlinger, der skal sikre værdier kan ofte ske ved at spørge ’hvorfor?’

use case teknikken

 

Use Case teknikken -  hvordan kommer man i gang?

Use Case teknikken er sådan set enkel – hurtig at få introduceret og forstå. Men ikke nødvendigvis let at få i spil. Der skal arbejdes med teknikken nogle gange før den kan siges at være implementeret og i anvendelse.

Forud for indførelse af Use Case teknik kan det være en god idé at lade øvrige udviklings-processer gennemgå en re-evaluering. Hvordan kommunikerer vi med hinanden, herunder hvordan vi giver konstruktiv feedback? Hvordan indkalder vi til workshops? Hvordan udfører vi review og godkendelse af dokumentation? Hvordan deler vi resourcer? Hvordan/hvem repræsenterer kundernes interesser? osv.

Det kan være en god idé at have en Use Case facilitator, der kan oplære og vejlede samt være facilitator på de første Use Case workshops. Dermed kan deltagerne koncentrere sig om indholdet. Facilitatoren sikrer formen, det vil sige at Use Case dialogen kører optimalt og at tiden anvendes effektivt.

Artiklen er skrevet af Stine Laforce.